Er du lige startet på Tegnsprogstolkeuddannelsen eller har du gået der et år eller to?
Måske er der nogle ting du gerne vil drøfte med en erfaren tegnsprogstolk, som du ikke har lyst til at vende med underviserne. Eller måske er der for længe til næste praktik periode hvor du kan tale med din vejleder. Muligvis har du brug for nogle fif til din tolkning eller til din fremtoning.
Uanset hvad, så tilbyder vi en mentor snak, eller et mentor forløb, hvor vi kan tale om det du har brug for. Det er ikke meningen at vi skal mødes hver uge, eller hver måned. Det er meningen at du har en som du kan kontakte når du har behov for det.
Det skal lige bemærkes at vi ikke øver tegn eller tolkning med dig. Vi gennemgår heller ikke dine tolkeopgaver.
Vi tilbyder at tale med dig, og ikke vurdere din faglige kunnen.
Hvis du føler at du har problemer med det tolketekniske, kan vi
tale med dig om, hvad du skal gøre for at komme videre. Men vi øver som sagt ikke med dig.
Send en mail på info@anno14.dk hvis du gerne vil have en mentor eller hvis du har spørgsmål.